Annonce
Ny cheftræner til Christian Eriksen
Simone Inzaghi overtager trænersædet hos den forsvarende italienske mesterskabsklub Inter
Christian Eriksens cheftræner er fra den kommende sæson også italiensk.
Mesterskabstræneren Antonio Conte sagde i sidste uge op i Inter, og i dag blev afløseren offentliggjort.
45-årige Simone Inzaghi har underskrevet en to-årig aftale med Milano-klubben.
Annonce
Siden 2016 har Simone Inzaghi, der er lillebror til den italienske fodboldlegende Filippo, stået i spidsen for Lazio. Her startede han sin trænerkarriere på ungdomsholdene, så Inter er Inzaghis første klub som træner uden for Lazio.
Christian Eriksen fik en svær start i Inter under Antonio Conte og spillede ikke meget.
Med tiden blev han foretrukket mere og mere i startopstillingen og endte med at spille en vigtig rolle på Contes mesterskabshold.
Annonce