Nu varsler DMI om vindstød helt op til stormstyrke

DMI advarer om risiko for vindstød af stormstyrke.

Søndag kommer det til at blæse. Rigtigt meget. KLIK og se, hvor de vilde vindstød angiveligt rammer. Her er billede fra efterdønningerne af stormen Gorm. Foto: Henning Bagger.
Søndag kommer det til at blæse. Rigtigt meget. KLIK og se, hvor de vilde vindstød angiveligt rammer. Her er billede fra efterdønningerne af stormen Gorm. Foto: Henning Bagger.
Offentliggjort Sidst opdateret

Så er den, kan man næsten fristes til at sige, gal igen.

Det er kun få dage siden, der virkelig blev rusket godt og grundigt op i Holger Danskes gamle jorder, og nu advarer Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, igen om risiko for vindstød af stormstyrke.

Det betyder helt nøjagtigt, at der er risiko for kuling 14-20 m/s fra vest, med vindstød af stormstyrke 25-27 m/s.

Varslet er gældende fra søndag 28. januar 2018 klokke 06.00 til 28. januar 2018 klokken 17. Altså fulde 11 timer.

Det er der i den del af landet, som DMI har vist på kortet over artiklen.

Få tingene i sikkerhed

Bor du i et af de berørte områder, skal du nok lige, hvis du altså ikke har gjort det for måneder siden, få havemøbler og trampoliner i sikkerhed.

Varsels-beskrivelser

DMI udsender varsler for danske landområder om farligt vejr efter retningslinjer aftalt med Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet.

Varslerne udsendes op til 24 timer før det farlige vejr ventes. Dermed vil vejrfænomenet ofte have været omtalt i DMI’s almindelige vejrudsigter til offentligheden før der udsendes et egentligt varsel.

En risikomelding udsendes som et forvarsel om farligt vejr. Risikomeldingen vil ofte blive efterfulgt af et varsel om farligt vejr når der er overblik over hvilke og hvor store områder der bliver ramt af det farlige vejr. Aktive varsler vises med en rød blinkende markering.

Orkan: Middelvindhastighed overskrider orkanstyrke (32,6 m/s) inden for varslingsområdet.
Storm: Middelvindhastighed overskrider stormstyrke (24,5 m/s) inden for varslingsområdet.

Kraftig regn: Nedbørmængde overskrider 24 mm på 6 timer lokalt inden for varslings-området.
Skybrud: Nedbørmængde overstiger 15 mm på 30 minutter lokalt inden for varslings-området.
Kraftig torden: Der ventes mange lynnedslag lokalt inden for varslings-området.

Kraftigt snefald: Nedbørmængde overskrider 15 mm på 6 timer svarende til 15 cm sne lokalt inden for varslings-området.
Snestorm: Snefald på mere end 10 cm på 6 timer og middelvind overskrider 10 m/s og snefygning er sandsynlig lokalt inden for varslings-området.
Snefygning: Løs sne til stede og middelvindhastigheder overskrider 10 m/s, således snefygning er sandsynlig lokalt inden for varslingsområdet.

Isslag: Udbredt nedbør, der danner is på overfladen lokalt inden for varslings-området.

Tæt tåge: Sigtbarhed mindre end 100m lokalt inden for varslings-området.

Forhøjet vandstand ved den jyske vestkyst: Vandstand forventes over 1,9 m ved Thyborøn, Torsminde eller Hvide Sande.
Vandstand forventes over 2,4 m ved Vidå/Højer, Rømø eller Esbjerg.
Forhøjet vandstand i de indre danske farvande og/eller Østersøen: Vandstand ved en dansk station forventes over 1,30 m ved Skagerrak og Limfjorden og/eller 1,25 m ved Østersøen og indre danske farvande.

Kilde: dmi.dk.

For: Vindstød af stormstyrke medfører at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik, skriver DMI på sin hjemmeside.

Powered by Labrador CMS