Nu taler enken om sin store sorg
Meat Loafs enke Deborah åbner op for sine tanker og følelser efter sin mands død
Den Grammy-vindende rock-legende Meat Loaf med det borgerlige navn Michael Lee Aday døde den 20. januar omgivet af sin hustru Deborah Aday og døtrene Amanda og Pearl.
Han blev 74 år gammel.
Tabet er ubærligt
Nu åbner Deborah Aday overfor People op om sin følelser og tanker efter sit store tab.
- Tabet af min mand er ubærligt. Jeg lå tæt på Michael, da han tog sit sidste åndedrag, og min sorg kan ikke beskrives med ord, siger hun blandt andet.
Betød så meget for så mange
Hun udtrykker også taknemmelighed for den kærlighed og støtte hun er blevet mødt med efterfølgende.
- Han betød så meget for så mange mennesker, og det gav mig glæde at kunne dele ham med hele verden. Som hans kone ønsker jeg også, at alle skal vide, hvor meget han betød for mig som ægtefælle, siger Deborah Aday.
Gift i 15 år
Hun fortæller desuden, at der ikke var en eneste dag, hvor de ikke erklærede deres store kærlighed til hinanden.
Parret blev gift i 2007 og nåede således at være ægtefolk i omtrent 15 år, inden hans lys brændte ud.