Nu stiger prisen på disse varer
Stigende priser på råvarer, energi og fragt rammer snart kundens pengepung
Ekstraregningen for blandt andet råvarer, fragt og energi ender hos forbrugeren.
Det er en konsekvens af, at flere danske storproducenter har forsyningsproblemer som følge af coronanedlukninger og prisstigninger.
Det skriver Berlingske.
Pris på hakkebøffer stiger
Slagterivirksomheden Danish Crown forventer, at de skal sende en ekstraregning videre på en halv milliard kroner til forbrugerne.
Ifølge koncernfinansdirektør i virksomheden Thomas Ahle svarer det til, at et prisen på et kilo kød stiger med cirka 50 øre.
Dyrere smør og ost
Mejerikoncernen Arla regner også med at blive ramt af de øgede omkostninger på gas, el og råvarer. Produktionen af smør, ost og mælkepulver til modermælkserstatning er nemlig energitung.
- Vi skal mere end ti år tilbage i tiden for at se den tilnærmelsesvis samme stigning i råvarepriserne, og jeg mindes ikke at have set noget lignende på energipriserne. Det er noget, vi skal arbejde med, siger CFO hos Arla Torben Dahl Nyholm til Berlingske.