NU sker det: Disse butikker og services genåbner
Visse liberale erhverv som frisører og tatovører får lov at genåbne. Også dele af retssystemet genåbner.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti (SF), Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet er efter forhandlinger natten til fredag blevet enige om en aftale om en yderligere genåbning af Danmark.
Aftalen omfatter dele af retssystemet og visse liberale erhverv, som har været lukket ned for at mindske spredning af coronavirus.
Frisører og domstole åbner blandt andet igen på mandag, mens højskoler og efterskoler fortsat må væbne sig med tålmodighed.
I galleriet ovenfor kan du få et overblik over, hvilke butikker og services der genåbner fra mandag.
Morten Ø. har bestilt frisørtid
De Radikale er glade for, at et flertal af partierne er blevet enige om at genåbne en større del af Danmark fra på mandag.
Det fortæller leder Morten Østergaard (R), som “har bestilt tid hos frisøren”.
– Jeg er glad for, at det er lykkes alle partier i Folketinget at blive enige om at lade de liberale serviceerhverv, som blev bedt om at lukke ned for at dæmpe spredningen af coronavirus, åbne fra på mandag, siger han.
Han tilføjer, at det gælder alle fra frisører til fodterapeuter.
– Jeg er også glad for, at domstolene og udvalgte forskningslaboratorier på universiteterne igen kommer til at fungere, siger han.