Nu kommer sprøjte-kastrering

En kastrering som denne kan snart være fortid for vovser med vedhæng. I fremtiden kan det klares med en sprøjte. Foto: Colourbox
Offentliggjort Sidst opdateret

Det er en bekostelig affære, når hanhunden skal kastreres, så han ikke ender med at gøre samtlige hunhunde på villavejen gravide.

Nu har forskere fundet ud af, at den dyre operation i nær fremtid meget vel kan erstattes af en indsprøjtning med samme effekt. Det skriver sciencemag.org ifølge videnskab.dk.

Forskere fra California Institute of Technology har skabt et stykke DNA, som man har implanteret i mus. Det viser sig, at man kan narre musens muskler til at blokere for produktionen af reproduktionshormoner.

Hvis metoden viser sig at virke lige så godt på eksempelvis katte og hunde, gør det de dyre operationer overflødige.

BNB

Powered by Labrador CMS