Nu kommer efteråret – vejrmæssigt
Efteråret er vendt tilbage - i hvert fald for en stund.
Velkommen til vejret 2. december 2017.
Det er nærmest som om, at vejret i Danmark svinger som et gammeldags pendul.
I hvert fald kan vi nu – for en stund – sige farvel til det vinterlige. Lørdag starter dog i den ende.
– Der har været frost i hele landet i nat, siger Janne Hansen, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.
Det betyder, at landet også – som du kan se på kortet i galleriet over artiklen – tidligt lørdag morgen starter med glatte veje i det meste af landet.
– Det vil de være til sidst på formiddagen, siger Janne Hansen.
Der kommer så lidt smådryp i det nordjyske, hvor man også kan se flere skyer, der dog natten til søndag begynder at klare op.
– Men ellers bliver det en flot morgen med sol, siger Janne Hansen.
Den kommer til at skinne mest i den østlige og sydlige del.
Flere skyer opad dagen
I løbet af dagen kommer der dog til at lægge sig flere skyer over landet, ligesom man også vil kunne opleve stedvis regn.
– Men det er en overgang til en lidt varmere periode med dagstemperaturer på mellem fem og seks grader, siger Janne Hansen.
Lørdagens af disse kommer til at ligge mellem tre og otte grader, ved kysterne måske endda helt op til 10.
Det er varme og skyer, der driver ind fra Nordvest, der gør, at landet igen kommer en god del over frysepunktet.
– Og jeg forventer ingen nattefrost de kommende dage, siger Janne Hansen.
Lidt trist
Til gengæld kalder hun resten af lørdagen, når solen altså har kigget forbi, for ‘grå og diset’.
Vinden bliver let til frisk, måske endda hård ved kysterne.
Søndag starter med en smule regn med skyer i den sydøstlige del af landet.
– Men ellers også nogen sol, siger Janne Hansen.
Vejret 2. december 2017 bliver altså mildt og efterårsagtigt – og sådan fortsætter det et par dage.