Annonce
Nu kender man effekten af folkeskolereformen
På flere punkter ser folkeskolereformen fra 2014 ud til ikke at være lykkedes med det, der var hensigten.
I 2014 blev der gennemført en skolereform, som med blandt andet flere timer i dansk og matematik skulle gøre eleverne dygtigere.
Artiklen fortsætter under videoen
Det er der dog ingen tegn på, at de er blevet. Det konkluderer den sidste evaluering af skolereformens elementer med længere skoledage og flere fagtimer fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive. Det skriver Jyllands-Posten og Politiken.
Annonce
– Vi kan ikke se en entydig tendens til, at reformen løfter nogle grupper elever mere end andre.
– Et stort formål med reformen var jo netop at løfte eleverne i bunden, siger Vibeke Myrup Jensen, der er seniorforsker ved Vive og en af forfatterne bag rapporten, til Politiken.
Rapporten konkluderer også, at under halvdelen af skolerne er nået langt med at indføre reformen, og på nogle skoler er arbejdet gået i stå.
Annonce
Heller ikke indførelse af mere bevægelse fremmer elevernes faglighed, men kan dog styrke deres trivsel.
Aftalen om folkeskolereformen blev indgået i 2013 af den daværende regering, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative.
Nyheden kommer få dage efter, at Politiken fortalte, at anbragte børn på døgninstitutioner og bosteder har i årevis ikke fået den undervisning, de har krav på.
En del af folkeskolereformen fra 2013 handlere ellers om, at anbragte børn på interne skoler skal undervises i de samme fag som elever på deres klassetrin i folkeskolen, ifølge Politiken.
Minister fortryder ikke
Med til at stemme for reformen var den nuværende undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Hun fortryder på baggrund af rapporten ikke, at hun stemte for reformen.
Over for Jyllands-Posten kalder hun det dog “en kæmpe katastrofe”, at den svageste gruppe ikke bliver løftet, hvilket ellers var et af de primære formål med reformen.
– Vi skal give den fuld gas fremad på de ting, hvor vi mener, at skolen trækker i den rigtige retning, siger hun til Jyllands-Posten.
En af grundene til, at eleverne ikke er blevet målbart dygtigere, kan ifølge rapporten være, at det tager 5-15 år, før en skolereform reelt er gennemført.
Forskerne fra Vive har undersøgt betydningen af seks af grundelementerne i reformen, nemlig flere fagtimer, understøttende undervisning, bevægelse, åben skole, lektiehjælp samt pædagogerne rolle.
I alt bygger analyserne på besvarelser fra omkring 10.800 lærere, 2300 pædagoger og 1500 skoleledere samt registerdata fra Danmarks Statistik og fra over 400.000 elever.
