Nu kan skoleelever (næsten) finde ud af at sætte komma

For et par år siden var der en vis fortvivlelse at spore blandt landets censorer i dansk retskrivning. Skoleeleverne kunne efter ti års skolegang simpelthen ikke hitte ud af kommaer, og det bar deres afgangsprøver på bedrøvelig vis præg af.

»Kommaopgaven var suverænt topscorer i fejl.«

»Er det mon lærerne selv, der ikke kan deres grammatik og kan sætte kommaer?«

Sådan lød nogle af censorernes tilbagemeldinger på afgangsprøverne, og klagesangene er tilsyneladende blevet læst og forstået ude på landets lærerværelser.

I hvert fald har censorerne i de seneste par år bemærket, at flere og flere elever kan klare afgangsprøvens kommaøvelser med få fejl, skriver Berlingske.

Nu »glæder censorerne sig over, at der er fremgang i elevernes kommatering«, ligesom de konstaterer, at der i den daglige undervisning tydeligvis har været fokus på kommatering. Perfekt er det ingenlunde, og meget få elever klarer alle fem kommateringsøvelser uden fejl. Men det er dog bedre end for nogle år siden.

»Censorernes tilbagemeldinger i PEU-hæfterne (Prøver, Evaluering, Undervisning, red.) er den eneste evidens, vi har på afgangsprøverne. Og det har i de seneste år været positivt at læse, at kommateringen helt klart er blevet bedre. Der er blevet fokuseret på kommatering i undervisningen, fordi lærerne er blevet gjort opmærksomme på, at de var nødt til at stramme op på det,« siger Pernille Tjellesen, som er læringskonsulent i Undervisningsministeriet.

Hun bekræfter, at den positive tendens er fortsat i censorkommentarerne til dette års afgangsprøver.

Lærerne glæder sig over, at deres anstrengelser i klasselokalerne bærer frugt. Men der er dog også advarende røster. For det lille, drilske komma skal ikke fylde for meget, mener Anders Beier Stokkebæk, som er formand for grundskolelærerne i Dansklærerforeningen.

»Det er rigtigt glædeligt, hvis børnene er blevet bedre til at sætte kommaer. Men dansk er et prioriteringsfag. Hver eneste gang du prioriterer noget til, så prioriterer du noget andet fra. Hvis du virkelig prioriterer de allermindste dele af sproget meget højt, så er der en latent risiko for, at du foretager en fejlprioritering,« siger han.

Anders Beier Stokkebæk tror også, at udviklingen hurtigt kan gå den gale vej igen.

»Jeg vil vædde med, at når vi om to år har fået fokus på noget andet end komma, så er vi tilbage i den gamle gænge, hvor afgangsprøverne viser, at det stadigvæk er supersvært for eleverne at sætte komma.«

Men kommaundervisningen skal prioriteres i skolerne, så eleverne er i stand til at sætte kommaer rigtigt, når de bliver 15 år og skal videre i ungdomsuddannelserne.

Det er budskabet i to undersøgelser, som Gallup foretog for Berlingske i juni. 87 procent af forældre til børn i folkeskolen er enige eller overvejende enige i, at eleverne skal kunne beherske korrekt kommatering med kun få fejl, når de forlader folkeskolen. Blandt lærerne er den tilsvarende andel 90 procent.

Det samme fremgår af Fælles Mål for danskfaget.

»Det skal faktisk være perfekt, når de forlader 9. klasse. De skal have viden om korrekt grammatik, stavning, tegnsætning og layout,« forklarer Pernille Tjellesen fra Undervisningsministeriet.

På gymnasierne har man ikke umiddelbart bemærket, at eleverne skulle være blevet bedre til dansk grammatik. Men eventuelle forbedringer vil først kunne dokumenteres efter 3.g, så det kan være for tidligt at vurdere de senere års forbedring i 9. klasse.

Ifølge Birgitte Darger, der er formand for dansklærerne på gymnasierne, står kommafejl ikke øverst på listen, når dansklærerne bedømmer elevernes skriftlige arbejder. Men det vægter negativt, hvis eleverne sætter forkerte kommaer, der forstyrrer læsningen:

»Jeg har aldrig oplevet, at det trækker ned i bedømmelsen, at eleverne for eksempel får sat for få kommaer. Men hvis de konsekvent sætter kommaer forkert, trækker det ned, for det viser, at de ikke har fornemmelse for sproget og for det rigtige flow i sætningen,« siger Birgitte Darger, som i flere år selv har været censor.

Som eksempel på et forkert komma, der kan trække ned, nævner hun dette eksempel fra en elevbesvarelse: »Man bliver altså her, sat direkte ind i kvindens dilemma.«

Birgitte Darger plejer som oftest at give sine klasser en times kommakursus i 3.g, hvor de udfører kommaøvelser på sproget.dk. Hun ved dog ikke, om denne prioritering er generel for dansklærere i gymnasiet.

»Det varierer meget efter elevgruppen. Jeg tror, at alle dansklærere er enige om, at hvis vi bare kan få dem til at sætte punktummer, så er vi nået langt. Lær dem at sætte ordentlige punktummer, at inddele i fornuftige afsnit og skabe sammenhæng i formidlingen med meningsfulde sætninger. Hvis alt dette er på plads, så kan man begynde at sætte kommaer,« siger Birgitte Darger.

Der er ikke mange danskere, der er i stand til at sætte kommaer helt uden fejl, og de manglende færdigheder bliver igen og igen genstand for såkaldte »kommakrige« om, hvorvidt vores kommaregler skal ændres.

Det skete senest sidste år, da Venstre med nuværende uddannelsesminister, Esben Lunde Larsen (V), i spidsen krævede en national sprogstrategi som led i forhandlingerne om justering af gymnasiereformen. Esben Lunde Larsen nævnte i den forbindelse specifikt, at der er behov for at stramme op på børn og unges kommafærdigheder.

Det fik i februar i år Dansk Sprognævn til at iværksætte en række undersøgelser for at tjekke, om de eksisterende kommaregler fra 2004 trænger til en revision.

Kommaundersøgelserne er dog ikke klar endnu, forklarer professor Jørn Lund, som er formand for Dansk Sprognævn, men de kommer, for der står i Sprognævnets resultatkontrakt, at de skal undersøge den skriftlige sprogfærdighed i Danmark med særligt henblik på skolerne.

Jørn Lund synes, at danskerne tillægger kommaet for stor betydning.

»I Danmark er vi vilde med kommaer. Det kan vi ikke ignorere i Sprognævnet, selv om vi som sprogfolk synes, at der er så meget andet i sprogets verden, der er vigtigere,« siger sprogprofessoren, som dog ikke selv er imponeret over danskernes grammatiske niveau.

»Grammatikundervisningen er ikke, hvad den har været. Mange har problemer med at sætte kryds og bolle. Jeg tror dog gerne, at eleverne er blevet bedre de seneste år, for det virker, som om dansklærerne har strammet sig op på dette område,« siger han.

Danskerne har siden 2004 kunnet vælge at sætte startkomma eller at droppe startkomma – det vil sige anvende eller undlade komma foran ledsætninger, der ikke er parentetiske. Begge muligheder er tilladte, men Dansk Sprognævn anbefaler, at man undlader startkomma.

Men det er der tilsyneladende ikke mange ude på skolerne, der retter sig efter. I hvert fald lyder meldingen fra ministeriet, at det er startkommaet, der foretrækkes.

»Langt hovedparten af danske skoleelever anvender startkomma. Jeg tænker, at det ligger på mange menneskers rygrad, og der var ikke så mange, der tog det nye komma til sig. Praksis er, at de kun lærer én metode. Det gør man for ikke at forvirre eleverne for meget,« forklarer Pernille Tjellesen.

Dansklærerne bekræfter, at de prioriterer at lære eleverne én metode.

»Jeg tror, at de fleste elever lærer ét komma i deres skoletid. Det, synes jeg, er passende. Hvis de skulle lære begge systemer, ville man totalt overdrive kommaets plads i danskfaget. Det ville jeg ikke anbefale. Når man ved, hvor komplekst det er at lære eleverne at sætte rigtige kommaer, så ville jeg synes, at det var en fejlprioritering at lære dem begge dele,« siger dansklærerformand Anders Beier Stokkebæk.