Nu kan Meghan endelig blomstre

Meghan Markle bliver hyldet på ganske særlig måde.

Offentliggjort Sidst opdateret

Maven vokser på Meghan Markle, og verden venter i spænding på hertugindens kommende fødsel.

Hvis man ønsker at gratulere hertuginden, og hendes mand prins Harry, når den tid kommer, kan man jo overveje at investere i Meghan … blomsten Meghan.

People skriver, at den royale havebrugsforening i England har valgt at navngive en blomst efter Meghan, der har fået det fulde navn clematis Meghan.

Ifølge People blomstrer Meghan to gange om året, både i foråret eller omkring den tidlige sommer og så igen ud på efteråret.

Udsøgt farve

Det forventes, at Meghan vil føde i foråret 2019, og da hun og Harry blev gift i maj, er der altså nok af muligheder for at fejre særligt personlige begivenheder med ganske særlige blomster.

Den royale havebrugsforening skriver i øvrigt selv om blomsten, at den er udsøgt i en dyb lilla farve.

– De kommer virkelig til at gøre indtryk, når de kommer i større krukker, skriver foreningen om den nye blomst.

Powered by Labrador CMS