Nu kan afdøde leve videre som dildo
Synes du, en urne er for upersonlig, når dine elskede dør? Så er der måske en alternativ løsning her
Hvordan vil du huskes, når du dør?
En designer har fundet en løsning, der går lidt ud over det sædvanlige. Mark Sturkenboom har designet en dildo, der indeholder den afdødes aske.
Han har lavet en “Memory Box”, der hedder “21 grams”. Den indeholder en halskæde og en forstærker, så man kan høre musik, der minder om den afdøde. Der er også en duft-spreder og en urne af guld.
Og så selvfølgelig dildoen, der indeholder den dødes aske.
Mark Sturkenboom fortæller i følge Metro:
– Efter døden er savnet af intimiteten med den afdøde bare et aspekt af smerten og sorgen. Det er basen for 21 grams. Urnen giver mulighed for at bevare 21 gram af den afdødes aske og viser et udødeligt begær.
– Jeg hjælper nogle gange en ældre dame med indkøb, og hun har en urne stående med sin mands aske tæt ved vinduet. Hun taler altid om ham med så meget kærlighed, men urnen han var i, viste det slet ikke.
Han fortsætter:
– Jeg læste i samme periode en artikel om enker, tabuer og sex og intimitet og tænkte: “Kan jeg kombinere disse temaer og lave et objekt, der handler om kærlighed og savn og intimitet?”
Boxen, som hedder 21 Grams, fordi det siges, at det er, hvad en sjæl vejer, var hans svar på dette spørgsmål.
Eftersom Mark Sturkenboom er designer og kunstner er det svært at sige, om produktet reelt kommer i produktion, eller om det er ment som kunstværk. Uanset hvad, er det i alle fald nytænkende.