Nu igen: Forrude smadret på motorvej – chauffør hørte brag

Chaufføren så to unge mænd smide noget ned fra en motorvejsbro, inden han hørte braget.

En forrude smadret af genstande kastet fra en bro gav en chauffør en skræk i livet. Genrefoto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

En forrude smadret på en varevogn, der kører på en motorvej. Bag rattet sidder en chauffør, der kort forinden så to personer stå på en gangbro. Chaufføren hører et brag, ser forruden smadret foran sig. Chaufføren kontakter politiet, der rykker ud.

Ovenstående er en historie fra Hillerødmotorvejen onsdag aften, 7. juni. Men det kunne være en lignende episode fra en anden motorvej på et andet tidspunkt et andet sted i Danmark. Gerningsmænd, der forsvinder med en forrude smadret og en chokeret chauffør, er ikke hverdagkost i Danmark. Men det er sket flere gange før, hvilket Newsbreak.dk og andre medier har beskrevet.

Forrude smadret på motorvejen

Historien fra Hillerødmotorvejen stammer fra Eb.dkder onsdag aften kunne fortælle historien om, at en chauffør måtte se sin forrude smadret, mens han kørte på motorvejen. 

– En yngre mand kommer kørende ad Hillerødmotorvejen, da han pludselig ser to unge drenge kaste noget ned mod ham. I det næste øjeblik hører han et kæmpe brag, og så ser han, at hans forrude er fuldstændig smadret, fortalte vagtchef, Søren Bjørnestad til Ekstra Bladet onsdag aften.

Politiet formoder, at det var en stor sten, der var skyld i den smadrede forrude, men man har ikke fundet den genstand, der blev kastet. Politiet har været på stedet og samle spor ind, og spørgsmålet er, hvordan sagen nu ender.

De uopklarede og de opklarede sager

Bliver sagen endnu en sag om en tung sten kastet mod et køretøj, uden at politiet kan konkludere sagen med en anholdelse? I den boldgade skal vi ikke længere tilbage end til august 2016, hvor det såkaldte motorvejsdrab fandt sted på Den Fynske Motorvej. Her blev ikke en forrude smadret af den tunge sten, der istedet gik gennem taget på bilen og dræbte en kvinde, der sammen med sin familie kørte på motorvejen. Fyns Politi har siden da gentagne gange gjort det klart, at sagen ikke er henlagt. Men om den bliver opklaret er uvist.

I andre tilfælde har politiet formået at opklare sagen om genstande kastet mod et køretøj. 7. september blev en ambulance i udrykning ramt af genstande, der blev kastet fra en vejbro. To 17-årige drenge har sidenhen fået 60 dages betinget fængsel hver for gerningen.

Kun tiden kan vise, om sagen fra Hillerødmotorvejen ender i den ene eller anden kategori; uopklaret eller opklaret. 

Powered by Labrador CMS