Nu flytter hun til Billund

Der bliver også plads til modeller af  Taj Mahal, Operahuset i Sydney, Colosseum, Sfinksen, London Eye og Saint Basil's Cathedral

En kopi af Frihedsgudinden bliver en ny attraktion i Legoland næste år.
En kopi af Frihedsgudinden bliver en ny attraktion i Legoland næste år.
Offentliggjort Sidst opdateret

Hidtil har den 93 meter høje Frihedsgudinde tronet fornemt ved storbyen New York.

Nu flytter en kopi af den ældre dame ind i Legoland i Billund, hvor gæsterne næste år får lejlighed til at hilse på hende.

Der bliver også plads til spritnye modeller af Taj Mahal, Operahuset i Sydney, Colosseum, Sfinksen, London Eye og Saint Basil's Cathedral, kom det frem på et pressemøde mandag i Legoland.

Ti millioner klodser

Mere end ti millioner klodser vil blive brugt i nye tiltag næste år, og det er den største enkeltstående tilføjelse af klodser siden 1968.

Ud over en lang række nye modeller og aktiviteter i Legoland, bliver der som noget nyt skabt en form for Lego-skole, hvor store som små kan blive undervist i at bygge med den populære klods.

Christian Woller er direktør i Legoland.
Christian Woller er direktør i Legoland.

Creative Workshop skiller sig ud fra de andre oplevelser, fordi det foregår som en klassisk workshop, hvor gæsterne får undervisning i at bygge med LEGO. 

Kan lære teknikkerne

- Der er fokus på at lære nogle af de teknikker, man kan bruge. Vi kommer til at have forskellige niveauer, man kan melde sig på. Så det bliver både lærerigt for de mindste og for de større børn og voksne, som har bygget med LEGO klodser i mange år, siger Christian Woller, der er direktør i Legoland.

Powered by Labrador CMS