Nu får bankerne igen hjælp af Nationalbanken

Arkivfoto: Elo Christoffersen.
Offentliggjort Sidst opdateret

Bankerne kan placere endnu flere penge i Nationalbanken uden at skulle betale for det.

Nationalbanken forhøjer for anden gang bankernes folioramme. Det er den ramme, hvor bankerne kan placere penge i Nationalbanken til nul procent i rente.

Rammen hæves fra mandag til 173 milliarder kroner fra 145 milliarder kroner, oplyser Nationalbanken.

Bankerne er ramt af den negative rente på indskudsbeviser, der i øjeblikket er 0,75 procent. Det vil sige, at for hver 100 kroner bankerne har stående i Nationalbanken på indskudsbeviser skal de betale 75 øre.

Slipper for negativ rente

Ved at flytte pengene over i foliorammen, slipper bankerne for at betale for at have penge stående i Nationalbanken. Dermed giver Nationalbanken landets banker endnu en hjælpende hånd.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS