Nu får amerikanerne endelig kinderæg
Efter lang tids venten kan amerikanske børn nu endelig spise kinderæg.
Nu kommer kinderæg endelig til USA!
Indtil videre har den populære chokolade med en legetøjsoveraskelse ikke kunne købes i USA. Men fra næste uge ændres det.
Stramme chokolade-regler
Chokoladen har været forbudt i USA fordi den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) har regler mod at have gemte ting i mad, der ikke kan spises. FDA svarer til den danske fødevarestyrelse.
Det er Ferrero International, der står bag det kendte chokoladeæg. Det skriver NBC4i.
Firmaet har ikke helt kunne komme udenom FDA’s regulationer og har derfor lavet en version af kinderægget kaldet “KinderJoy”.
En anden type kinderæg
Med “KinderJoy” er chokoladen også formet som et æg og pakket ind i plastik. Men når man åbner ægget består det af to separate dele, der er pakket ind hver for sig. Den ene del er chokoladen, den anden del er legetøjet.
Æggene vil være på hylderne i Walmart til Black Friday, som er på fredag om en uge.
De vil kun blive solgt i Walmart de første 30 dage, indtil de også kan købes andre steder.