Nu falder sneen – bilist triller rundt i bil flere gange
Nu er den første decembersne faldet. Og det første uheld i den forbindelse.
Nu falder decembersneen. Og det kom fuldstændig bag på en bilist på Esbjergmotorvejen i østgående retning ved Holsted i Sønderjylland.
Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi skulle bilisten dog ikke være kommet alvorligt til skade, men mistede fuldstændig herredømmet over bilen, der rullede rundt flere gange.
Vedr. uheldet på Esbjergmotorvejen v/Holsted: Solouheld, hvor bilist form. grundet kraftigt snefald mistede herredømmet over bilen, der trillede rundt flere gange. Fortumlet men uskadt #politidk
— Sydjyllands Politi (@SjylPoliti) December 8, 2017
– Der har passeret en bølge fra cirka syd for Kolding og ned mod grænsen, siger Trine Pedersen, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.
Vagtchefen fortæller videre, at det for nu er overstået, men der i løbet af aftenen og natten kan komme en ny bølge.
– Men det er meget lokalt, om det er som sne eller slud, siger Trine Pedersen, der dog uddyber med, at man host DMI på radarerne kan se kraftige ekkoer af uvejret.
Linjen skulle svinge fra nordvest mod øst og sydøst.
Forhøjet vandstand og kraftige vindstød
Desværre er der mere uvejr på vej; blandt andet med risiko for vindstød af stormstyrke og forhøjet vandstand.
Hvor kan du se på kortet over artiklen.
Der er risiko for kuling 14-19 m/s fra vest, med vindstød af stormstyrke 25-27 m/s.
Vindstød af stormstyrke medfører at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik.
Vær opmærksom på at forhøjet vandstand kan føre til lokale kystnære oversvømmelser. Vær forsigtig når du kører i bil eller til fods i kystområder. Højvandet kommer først i den vestlige del af Limfjorden, og først lørdag i den østlige del.