Annonce
Nu er det slut
Kevin Magnussen nåede kun 21 omgange af grandprixet i Monaco, inden han blev kaldt i pit og udgik
Kevin Magnussen udgik som første kører, da Formel 1-feltet søndag duellerede i Monaco.
Løbets start blev udskudt med over en time på grund af regn, og Magnussen fik umiddelbart en lovende start.
Han startede således som nummer 13, men var oppe at vende som nummer 11, da han efter 21 af 77 omgange blev kaldt i pit af sit hold, Haas, og udgik af løbet.
Annonce
Det er første gang i denne sæson, at Magnussen ikke bliver noteret for en slutplacering. Han havde inden søndag gennemført seks løb og hentet point i tre af dem.
Kun seks omgange efter danskerens exit udgik også teamkammeraten Mick Schumacher.
Tyskerens bil spinnede således rundt og bragede ind i en barriere. Heldigvis kom han hurtigt og umiddelbart uskadt ud af den helt ødelagte bil.