Nu er der nyt om Christian Eriksen
Vender ifølge italiensk medie hjem til Italien i den kommende uge
I morgen, mandag, er det nøjagtig en måned siden Christian Eriksen i første halvleg af Danmarks premierekamp ved EM-slutrunden mod Finland blev ramt af hjertestop.
Siden har han været i Danmark.
Men i den kommende er det danske ophold foreløbig slut for Christian Eriksen, der ifølge flere italienske medier vender hjem til Italien og fodboldklubben inter.
Ifølge mediet Football Italia skal Christian Eriksen i løbet af den kommende uge møde sine holdkammerater og klubbens nye træner Simone Inzaghi samt gennemgå medicinske test.
Savnet
Og han er savnet og ventes med stor længsel.
Det viste billeder fra klubbens træninsanlæg lørdag, hvor en gruppe fans sang højt på 'Come home, Christian Eriksen'.
Og hjem det kommer han - i første omgang i hvert fald.
Usikkerhed
Men det er stadig meget usikkert om Christian Eriksen overhovedet kommer til at spille fodbold igen - og hvis han i givet fald gør, om det så overhovedet bliver i Italien.
I Italien er det nemlig forbudt at dyrke kontaktsport (som fodbold betragtes som i støvlelandet/ red.) med Christians Eriksens hjerteforhold.