Nu bliver det sværere at komme på universitetet

Næste år kommer der færre studiepladser på landets universiteter.

Det kan blive vanskeligere at komme ind på drømmeuddannelsen på universitetet fra denne sommer og de følgende år. Efter en periode med voldsom vækst, skærer universiteterne til sommer knap 800 studiepladser væk som led i den såkaldte dimensionering. Det kan få adgangskvotienterne til at stige på populære uddannelser som antropologi og jura.

Samtidig afskaffer nogle af de universiteter, hvor det har været muligt at komme ind uden meget høje karakterer, den frie adgang og indfører adgangsbegrænsning på langt flere uddannelser. Det sker for at sikre uddannelsernes kvalitet og for at begrænse frafaldet.

Syddansk Universitet (SDU) har besluttet helt at afskaffe frit optag fra 2016. Ved frit optag får alle ansøgere, der opfylder de formelle adgangskrav, på forhånd garanti for, at de bliver optaget. Det gælder også unge med beskedne studentereksamener og uden særlig motivation for faget.

Til sommer vil der som udgangspunkt være adgangsbegrænsning på 64 procent af SDUs uddannelser, hvor der til sammenligning kun var adgangsbegrænsning på 30 procent af uddannelserne i sommeren 2014. I 2016 vil der være adgangsbegrænsning på alle uddannelser og intet frit optag, oplyser studiechef Morten Hansen.

»Vi ønsker at tage både os selv og vores ansøgere mere alvorligt. Nogle af vores studieledere melder tilbage, at op mod 20 procent af de nyoptagne studerende hverken har motivationen eller kompetencerne til at gennemføre deres uddannelse. Vi skal ikke optage studerende med meget ringe forudsætninger for at gennemføre. Det er skidt for universitetet, for studiemiljøet og for de pågældende studerende, som får et nederlag,« forklarer Morten Hansen.

Universitetet afskaffer frit optag for at kunne styre optaget bedre og sikre det bedste match mellem studerende og uddannelse. Det skal få frafaldet ned. På SDU vil det fra 2017 kræve et højere gennemsnit at blive optaget i kvote 1 på en del uddannelser, og man skal bestå interview og test for at komme ind på kvote 2.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) støtter udviklingen.

»Det er den vej, vi gerne vil. Vi skal have et bedre optag, hvor vi får de mest motiverede og talentfulde unge ind, og hvor forventningsafstemning er en del af optagelsessystemet. Jeg synes, det er fremragende, for et højt frafald virker meget demotiverende,« siger ministeren.

Også på Aalborg Universitet er håndbremserne slået i. Universitetet har i mange år haft tradition for frit optag, men i år mere end tredobles antallet af uddannelser med adgangsbegrænsning. Denne sommer vil der være adgangsbegrænsning på 42 bacheloruddannelser. Sidste sommer var antallet til sammenligning kun 12.

Men det ærgrer formanden for de studerende, at det ser ud til at blive sværere at komme ind på de universiteter, der har haft tradition for frit optag.

»Det er rigtig ærgerligt. Det kommer til at betyde, at det i mindre grad bliver mønsterbrydere, der kommer ind på de danske universiteter. Adgangsbegrænsning vil favorisere unge med akademikerforældre, og studenterbefolkningen bliver mindre mangfoldig. Man går glip af et rigtig stort potentiale,« siger Yasmin Davali, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Universiteternes opstramning falder dog godt i tråd med de anbefalinger, som regeringens Kvalitetsudvalg kom med sidste år, da formanden Jørgen Søndergaard kritiserede universiteternes manglende faglige krav til de kommende studerende.

»Frit optag er et problem, hvis man får lokket nogle ind, som ikke har interesse og forudsætninger for at læse. Problemet opstår, når der ikke er andre krav end, at du skal have bestået en studentereksamen og måske have bestået et fag på A- eller B-niveau. Det er et svagt krav at stille. Men frit optag er ikke et problem, hvis der er gode, præcise optagelseskrav, der passer til uddannelsen,« siger Jørgen Søndergaard.

Universiteterne gør klogt i at rydde ud i uddannelser med for mange uengagerede studerende, mener han.

»Det kan ødelægge studiemiljøet. Hvis der er for mange studerende, som ikke bliver fanget af studiet, kommer det til at præge studiemiljøet på en uheldig måde. Det betyder, at også de, der har lyst og evner til studiet, bliver kede af at være der,« siger Søndergaard.

På SDU kan den ny strategi medføre, at der optages færre studerende end hidtil på nogle af uddannelserne. Det er dog ikke studiechef Morten Hansens vurdering, at det vil medføre færre færdiguddannede.

»Vi er ikke bange for, at det kommer til at betyde, at vi dimitterer færre. Faktisk tværtimod. Selv om vi får et mindre optag, er det ingen skade til, hvis vi samtidig reducerer frafaldet og forbedrer studiemiljøet. For der er ingen tvivl om, at studiemiljøet bliver dårligere, hvis der er for mange studerende, der ikke har de fornødne studiekompetencer eller egentlig interesse for faget. Et ringe studiemiljø kan faktisk få de dygtige studerende til at falde fra,« siger han.

Opbremsningen kommer efter en periode med voldsom vækst i både ansøgertal og optag. Siden 2006 er optaget på universiteterne steget med 45 procent, og det har været et udtrykkeligt politisk ønske, at flere unge skulle tage en videregående uddannelse.

Men det rekordstore optag har medført kritik af de studerendes faglige niveau, ligesom manglende timer og kapacitet på studierne har resulteret i lavere kvalitet. Det har desuden vist sig, at mange unge akademikere er blevet uddannet til ledighed, og den øgede dimensionering skal netop få unge til at vælge anderledes.

»Hvis søgemønstrene ikke ændrer sig, vil lidt flere unge komme til at opleve, at de ikke kommer ind på den uddannelse, de ønskede sig. Men der er hvert år masser af ledige studiepladser. Forhåbentlig bliver det sådan, at de unge flytter sig derover, hvor der er plads, og at de søger lidt bredere, end de oprindeligt havde tænkt sig,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Det tror Yasmin Davali dog ikke på.

»Jeg køber ikke den med, at hvis man ikke kommer ind på det studie, man har ønsket, så bliver man ingeniør. Der er et vigtigt element af lyst, motivation og interesse i studievalg,« siger hun.

Københavns Universitet offentliggjorde sidste år en ny plan for at sikre kvaliteten i uddannelserne. Planen indebar blandt andet, at væksten i optaget skulle bremses.

I år er det især den øgede dimensionering, der rammer universitetets uddannelser, heriblandt populære uddannelser med høje adgangskvotienter, som kan komme yderligere på himmelflugt. Den øgede dimensionering skal flytte studiepladser fra uddannelser med høj ledighed til uddannelser med lav ledighed. Det sidste er dog ikke så enkelt.

»Der er ikke så mange uddannelser, hvor vi kan øge optaget. Maksimalt en håndfuld. En del af de uddannelser, hvor vi må skrue op for kapaciteten, har i forvejen ledige pladser. Så det vil ikke give meget mening at skrue op på uddannelser, hvor vi alligevel ikke får fyldt op,« siger chefkonsulent Pernille Kindtler fra Københavns Universitet.