Nu bakker Mette Frederiksen op
Der må ikke herske tvivl om, at alt er foregået efter bogen ifølge justitsminister, der ønsker undersøgelse
Regeringen støtter nu at nedsætte en kommission, der skal undersøge sagen mod den tiltalte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen.
Det skyldes, at "der er en usikkerhed ved, om alt er foregået efter bogen" blandt øvrige partier.
Og det må der ikke være, siger justitsminister Mattias Tesfaye (S) til TV 2 News.
Annonce
Fortæller sin version
Den hjemsendte spionchef Lars Findsen udgav torsdag en bog, hvor han fortæller sin version af FE-sagen.
Blå blok krævede straks en kommissionsundersøgelse, mens rød blok ville afvente en dom og eventuelt se på det.
Annonce
Men fredag middag krævede De Radikale nu i stedet, at sagen skulle undersøges, når retssagen er afgjort.
Og nu er regeringen også vendt.