Nu afsløres navnet: Det skal han hedde

Hertuginde Meghan og prins Harry viser for første gang deres nyfødte søn frem i offentligheden, skriver BBC

Parret, og barnet, stillede op til foto i St George’s Hall at Windsor Castle i Windsor, hvor familien bor. Foto: Dominic Lipinski / Scanpix.
Parret, og barnet, stillede op til foto i St George’s Hall at Windsor Castle i Windsor, hvor familien bor. Foto: Dominic Lipinski / Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Opdateret klokken 17.58:

Archie Harrison Mountbatten-Windsor.

Det er nu helt officielt navnet, som det nyeste medlem i den royale familie i Storbritannien har fået, bekræfter hertugen og hertuginden af Sussex på parrets Instagram-profil.

Barnet har fyldt meget onsdag.

Viste barnet frem

Den 37-årige hertuginde af Sussex, Meghan Markle, der er gift med den 34-årige britiske prins Harry, viser for første gang deres nyfødte søn frem i offentligheden.

Det skriver BBC.

Hertuginden fødte mandag sønnen på St. George’s Hall på Windsor Castle, og det er foran slottet, at parret stolt viser deres søn frem.

– Han er har det sødeste temperament, og han er meget rolig. Han er en drøm for os, siger Meghan, hvorefter prins Harry supplerer:

– Jeg ved slet ikke, hvor han har det fra, siger prinsen smilende.

En glad mor

Det virker da også til, at Meghan er godt tilfreds med livet som mor, et døgns tid efter fødslen.

– Det er magisk, det er ret fantastisk. Jeg har de to bedste drenge i verden, så jeg er virkelig glad, siger hertuginden. 

Drengen vejer 3260 gram, og parret oplyste i forbindelse med den nyfødte søns ankomst, at han endnu ikke har fået et navn.

Det er parrets første barn, og det bliver nummer syv i den britiske arvefølge efter prins Harry.

Graviditeten blev annonceret 15. oktober 2018 på førstedagen af en kongelig rundtur i Australien og New Zealand.

Powered by Labrador CMS