Nu afslører Rasmus Seebach en overraskelse
Rasmus Seebach har lovet sine mange fans en overraskelse – og i dag afslører han, hvad det er.
Sangeren Rasmus Seebach skriver i dag på Facebook, at han har lovet sine mange fans en overraskelse og den afslører han så i dag:
– Jeg kan nu løfte sløret for, hvornår min nye single og mit album udkommer. Min nye single hedder “Uanset”, og nogle af jer har måske allerede hørt den, når vi har spillet sangen i løbet af sommeren. Jeg synes selv, den har en fresh sound, og jeg glæder mig helt vildt til, I skal høre den. “Uanset” udkommer 11. september, skriver Rasmus Seebach.
Han arbejder lige nu i studiet med at få de sidste detaljer i kassen, så det nye album får den lyd, som Seebach drømmer om.
– Jeg kan mærke, at jeg virkelig blir’ glad for den her skive. Det blir’ simpelthen så rart at dele melodierne og teksterne med jer, slutter Rasmus Seebach.
Albummet er på gaden 6. november.