Nu åbner Kongeaamuseet

Kongeaamuseet åbner op for en ny sæson 1. maj. Pressefoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

1. maj starter ny sæson hos Kongeaamuseet i Vamdrup.

Kongeaamuseet i Vamdrup holder vinterlukket og benytter tiden til ændringer i eksisterende udstillinger.

I anledning af henholdsvis 75 og 70 års markeringen af besættelse og befrielse er det i år det rum, som rummer fortællingen om de fem mørke år, der har været genstand for en nyopsætning. Der er blandt andet blevet plads til en lille film, som i billeder og lyd fortæller om besættelsesårene.

Også museets mødelokale vil i år være præget af fortællingen om krigen. Der er fokus på forretninger og handel i datidens mangelsamfund. Denne udstilling vil dog ikke være færdig til 1. maj.

Der er gratis entré den 1. maj, hvor der er åbent fra klokken 14-16.

Kongeaamuseet kan besøges hver dag – undtagen mandag og fredag – fra klokken 14-16 frem til uge 42.

Powered by Labrador CMS