Novo Nordisk sender it-firma på børsen

Foto: Linda Kastrup/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Novo Nordisk vil sende NNIT på børsen.

It- og rådgivnings-selskabet er helt ejet af Novo Nordisk, og hele provenuet ved en børsnotering vil tilfalde medicinalkoncernen.

»Beslutningen er truffet på baggrund af en undersøgelse af mulighederne for en separat børsnotering af NNIT på Nasdaq Copenhagen, som NNITs bestyrelse har gennemført på opfordring af Novo Nordisk A/S. Undersøgelsen blev igangsat på basis af mange års solid vækst og indtjening i NNIT,« skriver virksomheden i selskabsmeddelelsen.

Børsnoteringen er motiveret af muligheden for bedre adgang til kapitalmarkederne og for at »styrke kendskabet til NNIT’s brand.«

Dert fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvor stort et provenu, der forventes af børsnoteringen, eller hvad tidsplanen er for it-selskabets børsdebut.

Samtidig med meddelelsen om børsnotering offentliggør NNIT årsregnkab for 2014 med en nettoomsætning, der stiger 9,3 procent til 2,4 milliarder kroner og et resultat af primær drift, som stiger 7,7 procent til 265 millioner kroner.

Antallet af medarbejdere steg med 246 til 2.375 i fjerde kvartal 2014, 70 af dem i Danmark, men ellers primært i Kina.

Powered by Labrador CMS