Novo Nordisk på vej med ny type insulin

Novo Nordisk går nye veje og arbejder blandt andet i øjeblikket på at udvikle en helt ny type leverspecifik insulin.

Én af Novo Nordisks største udfordringer i øjeblikket er at finde frem til nye insulinprodukter, der er så anderledes og effektive end andre produkter, at selskabet kan få en ordentlig pris for dem. Hidtil er vejen til succes gået via at opfinde nye typer af insulin, der enten kan holde virkningen i kroppen så længe som muligt, eller virker lynhurtigt i forbindelse med måltider. Men Novo Nordisk og de øvrige insulinproducenter er ved at være nået til vejs ende for, hvor meget længere de kan komme ad den innovationsvej. Novo Nordisk tester således i øjeblikket en insulin, der kan virke i kroppen i op til en uge, og en ny, ultrahurtig måltidsinsulin.

Derfor går Novo Nordisk nu nye veje og arbejder blandt andet i øjeblikket på at udvikle en helt ny type leverspecifik insulin.

»De lavthængende frugter er blevet plukket. Vi kan lave en hurtigvirkende insulin, vi kan lave en langtidsvirkende insulin, vi kan blande dem sammen, og vi kan blande dem sammen med GLP-1 (hormonpræparat, der bl.a. indgår i diabetesmidler Victoza, red. ) og få nogle fantastisk gode resultater. Så hvis vi skal komme med noget nyt, skal det virkelig være noget interessant, hvis vi skal kunne få en ordentlig pris for det,« siger Lars Rebien Sørensen, adm. direktør i Novo Nordisk.

Den nye insulin, som lige nu er i sidste del af de såkaldte prækliniske forsøg, hvor midlet testes i laboratorier og dyreforsøg, forsøger at efterligne den måde, insulinen virker i en rask krop.

Raske mennesker producerer insulin i bugspytkirtlen, og derfor går det direkte ned i leveren, som går i gang med at producere sukker, når man spiser. Insulinen får leveren til at holde op med at producere sukker, så der ikke kommer for meget sukker i blodet.

Når man har sukkersyge, kan bugspytkirtlen ikke producere insulin, og det betyder, at leveren kommer til at producere for meget sukker, og blodsukkeret derfor stiger.

Derfor får diabetikere i dag en indsprøjtning med hurtigt virkende insulin sprøjtet ind under huden i forbindelse med måltider. Men inden insulinen har fundet vej til leveren og stoppet sukkerproduktionen, går der noget tid, og derfor tager mange diabetikere på, når de begynder at bruge hurtigtvirkende insulin ved måltiderne. Samtidig er en typisk bivirkning ved hurtigvirkende insulin, at det er svært at styre doseringen, og at patienterne derfor har risiko for for lavt blodsukker.

»Ved at udvikle en insulin, der hurtigere og mere målrettet virker i leveren, kan vi mindske vægtøgninger og risikoen for for lavt blodsukker. Det er noget af det, vi går og sysler med. Vi er faktisk ved at nærme os de første kliniske forsøg (forsøg med mennesker, red.),« siger Lars Rebien Sørensen.

Fra et middel for første gang bliver testet i mennesker, til det er godkendt og på markedet, kan der nemt gå fem til otte år.