Norwegian slår rekorder i juni
Norwegian har aldrig før haft så god belægning som i juni måned
I juni fløj 2.463.239 passagerer med Norwegian, en stigning på 7 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Den totale trafikvækst steg med 11 procent, mens kapaciteten steg med 4 procent denne måned. Belægningen på 88 procent er en stigning på hele 5,5 procentpoint fra samme måned sidste år
– Det er glædeligt, at så mange vælger at rejse med os, og at vi kan fylde næsten ni ud af ti sæder. Vi er særligt godt tilfredse med udviklingen i langdistanceoperationen. Samtidig har vi nok også fået en hjælpende hånd fra vejrguderne denne måned, da mange skandinaver har valgt at rejse til varmere himmelstrøg, siger administrerende direktør Bjørn Kjos.
I juni fik Norwegian leveret en fabriksny Boeing 737-800. Norwegians flyflåde er blandt de mest moderne og miljøvenlige i Europa. Norwegian modtog i juni to priser fra Skytrax baseret på tilbagemeldinger fra kunder verden over. Norwegian blev kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter og for tredje år i træk blev selskabet kåret til Europas bedste lavprisskab. Det er flypassagererne selv, som bedømmer over 200 flyselskaber verden over i det, der betegnes som den mest prestigefyldte og anerkendte prisuddeling i flybranchen.
Norwegian gennemførte 99,3 procent af de planlagte flyvninger i juni, hvoraf 79,6 procent afgik til tiden. Punktligheden denne måned er påvirket af, at selskabet har haft en indkøringsperiode for nye handlingselskaber.