Norsk vej “kåret” som verdens farligste

Offentliggjort Sidst opdateret

En spektakulær vej i Norge er i disse dage blevet kendt blandt mange som verdens farligste

Atlanterhavsvejen i Norge, der ligger mellem Molde og Kristianssund er blevet udråbt som verdens farligste af netsiden nocarnofun.com. Siden da har Youtube-videoer af vejen gået verden rundt. Du kan se en af dem oven for.

Den lidt over otte kilometer lange strækning er da også imponerende og frygtindgydende på mange måder. Den strækker sig over en række broer, og det ofte oprørske hav kan nogle steder sende bølgesprøjt op på kørebanen.

Vejen er dog nok i virkeligheden mere spektakulær end egentlig farlig. I hvert fald har den norske nyhedsside side3.no kun kunne finde frem til et ekspempel på en dødsulykke på vejen, der blev anlagt i 1989. Her døde en israelsk turist, der faldt ned i havet fra en udkigspost ved siden af vejen.

I en anden video nedenfor, kan du se et andet bud på verdens farligste vej – en lille bjergvej i Peru.

Powered by Labrador CMS