Annonce
Nordsjællandsk flygtningecenter udsat for brandforsøg
Gribskov Kommune har anmeldt forsøg på brandstiftelse på et flygtningecenter til Nordsjællands Politi.
En børnehave i Græsted, der er blevet ombygget til at huse flygtninge, er tirsdag blevet udsat for forsøg på brandstiftelse.
Det oplyser Gribskov Kommune i en pressemeddelelse.
Annonce
Kommunen oplyser, at hændelsen er blevet anmeldt til Nordsjællands Politi.
– Vores umiddelbare opfattelse af omstændighederne ved brandforsøget er, at det ligger ud over, hvad man kan betegne som almindelige drengestreger, siger direktør Astrid Damgaard Ravnsbæk fra Gribskov Kommune i pressemeddelelsen.
Der var ingen personer til stede i bygningen, da den endnu ikke er taget i brug til at huse flygtninge.
Annonce
/ritzau/