Nicolas Bro: Alderen har taget mine superkræfter

Der sker noget underligt, når man bliver ældre.

I ungdommen kan man føle sig utilstrækkelig og usikker. Man har svært ved at gå glip, og man vil for alt i verden ikke føle sig udenfor.

Skuespiller Nicolas Bro husker selv, at han som ung var ivrig efter at vise verden, hvad han kunne. Den følelse er langsomt gået i sig selv i takt med afstanden til dåbsattesten.

- Der er så mange dejlige ting ved at blive ældre. Der er en helt utrolig fred med, at man holder op med at tænke på, hvad alle andre tænker, siger han.

Fremmedhad

Nicolas Bro er aktuel i Christian Lollikes film "Kagefabrikken" i rollen som kagefabriksejeren Niels Agger. 

Det er en mørk komedie, der skildrer flere kontraster, heriblandt forskellen på ung og gammel, kulturforskelle og fremmedhad.

- Vi befinder os ude på landet, hvor alt er gået lidt i stå. Det er jo totalt en midaldrende mand, vi følger, forklarer Nicolas Bro.

Niels Aggers datter June - spillet af Emma Sehested Høeg - vil overtage den gamle kagefabrik, der er tæt på konkurs. 

Nye sunde kager

Hun vil producere nye, sunde kager, der skal slanke danskerne. Trods sin modstand over konceptet sunde kager indvilger han.

- Jeg tror ikke, Niels Agger er i stand til at se hverken sin kone, sin fabrik, sin familie eller noget andet. Der er noget, der er gået i stykker inde i ham, siger han.

- Samtidig tror jeg, at han vil gøre alt for sin datter. Det tror jeg. Og det er også meget naturligt, at hun går ind og tager over, siger Nicolas Bro.

Truslen om atomkrig

Ungdommen har ifølge skuespilleren en iver efter at redde verden, ligesom Niels Aggers datter, June, har i "Kagefabrikken" - og som hans generation ikke har.

- For eksempel det med hele den grønne omstilling, som folk ikke har fattet, at der er nogle, der har superkræfterne til at løse.

- Den yngre generation har meget mere idéen om, at vi skal gøre noget ved det, hvor jeg tror, at min generation tænker meget mere, at vi alle sammen er fucked, siger Nicolas Bro.

Det tænkte han også på i løbet af sin barndom, hvor truslen om en atomkrig konstant hang om ørerne på ham og andre unge op gennem 80'erne.

Har ikke troen

- Jeg kan huske, at vi alle sammen snakkede om, at vi bare var fucked. Og så faldt Berlinmuren i 1989, og så festede vi. Boom. Det var det fedeste i verden, siger han.

- Og det er sjovt - nu kommer angsten tilbage. Det er den samme dommedagsfølelse, som unge føler i dag, siger Nicolas Bro.

Men de ældre generationer har ikke troen på, at verdensordenen kan ændres, mener Nicolas Bro.

- Vores aldersgruppe har magten, men ungdommen har superkræfterne. Og dén kombination kan noget vildt, siger han.

Begyndte at ændre sig

Nicolas Bro fyldte 50 år i 2022. Og det har også sine fordele. I løbet af 30'erne begyndte hans tankegang at ændre sig.

- Der er kommet en ro. En ro, jeg har ledt efter hele mit liv, og som bliver stærkere og stærkere med tiden. Den følelse bliver mere og mere tilstede, funderer han.

Det skete også, efter han blev far. Han og hustruen, Theresa Stougaard Petersen, blev forældre til sønnen Dante i 2011. Nicolas Bro var næsten 40, og han mærkede med det samme et skifte.

Fred har en pris

Prioriteringsrækken ændrede sig, og sønnen blev den vigtigste komponent i Nicolas Bros liv.

- Jeg fik nærmest sådan en "lille død"-følelse, siger han.

- Jeg følte ikke, at jeg havde kræfterne til at løbe efter noget mere. Og jeg var på en måde også allerede dér, hvor jeg skulle hen.

- Det er den ene side. Men på den anden side er man også færdig, siger han.

Ked af at have mistet sulten 

For prisen for at få fred og hvile mere i sig selv koster det, som Nicolas Bro kalder for "en superkraft".

- Sulten er det, der gør det så irriterende at være ung, siger Nicolas Bro.

Ligesom Nicolas Bro er lidt ked af at have mistet sulten, er han også glad for ikke længere at tænke over, hvad andre synes om ham.

Som skuespiller skal man vænne sig til, at andre har en holdning til ens person.

Svært at vænne sig til

- Jeg sætter pris på at spille skuespil. Jeg synes, det er en sjov leg, men der er utrolig mange ting ved det, jeg ikke kan lide. Der er mange aspekter i det, der er en smule ydmygende uden for selve arbejdet, siger han og uddyber:

- Det er måden, folk taler om én på. Man bliver lidt en ting, som man kan snakke om. Det er jo faktisk et af de få fag, hvor folk frit kan få lov at snakke om ens krop, siger han.

- Folk er meget personlige, når de snakker om én og skriver om én. Det synes jeg, er meget ydmygende på en eller anden måde, siger han.

I starten var det svært at vænne sig til at være et kendt ansigt og blive genkendt.

Fastholdt hans blik 

Han lagde særligt mærke til, når andre mennesker fastholdt hans blik på gaden.

- Nu går jeg bare sådan i min egen verden. Og det er fordi, det er slidt væk. Men især de første 10-15 år, så tænkte jeg: "Var det én, jeg kendte? Var det én, jeg holder af?" Det var meget panikagtigt, forklarer skuespilleren.

Nicolas Bro beskriver det lidt som at leve i en gyserfilm og uddyber:

- Fordi hvis alle lige sådan kigger på dig og sender dig et blik ... Så kan man ikke differentiere, hvem man faktisk kender. Det er sindssygt uhyggeligt, siger han.

- Jeg tror, det gør, at man mister enormt meget forhold til verden. Det er en ubehagelig tilstand. Men til sidst vænner man sig til det, siger han.

Mere ro på 

Derfor passer det ham også fint, at han har fået mere ro på, efter at han er blevet ældre.

- Jeg har intet problem med at lave et mic-drop og sige: "Det gider jeg slet ikke, så nu går jeg hjem til min familie". De er absolut nummer et, siger han.

Nicolas Bro kan opleves i "Kagefabrikken" i alle landets biografer nu.