Niårig pige død af at spise is på ferie

En niårig britisk pige er død under en ferie i Sydspanien.

Pigen spiste isen i et indkøbscenter i nærheden af familiens hotel. (Foto: Shutterstock)
Offentliggjort Sidst opdateret

En kun niårig britisk pige omkom mandag på et hospital i den sydspanske by Malaga, efter hun lørdag havde spist en is, hun ikke kunne tåle.

Det skriver en række britiske medier, herunder The Mirror. Ifølge mediet havde isen indeholdt to allergener, pigen ikke kunne tåle – mælk og nødder.

Pigens forældre og hende boede på resortet Club La Costa World ved byen Fuengirola. Isen spiste hun i et nærliggende indkøbscenter.

Ifølge det spanske hospital døde pigen af anafylaktisk – allergisk – chok, efter hun i første omgang var blevet indlagt lørdag aften.

Ifølge Astma-Allergi Foreningen er en allergisk chokreaktion ikke en specielt rar oplevelse:

Her er de 14 allergener

  1. Glute​nholdige kornprodukter, dvs. hvede (som fx spelt og khorasanhvede), rug, byg, havre eller hybridiserede stammer heraf, og produkter på basis heraf, undtagen:
  2. ​​​glucosesirup på basis af hvede, herunder dextrose
  3. maltod​extriner på basis af hvede
  4. glucosesirup på basis af byg
  5. kornprodu​kter, der anvendes til fremstilling af alkoholholdige destillater, herunder landbrugsethanol
  6. ​Krebsdyr og produkter på basis af krebsdyr
  7. Æg og produkter på basis af æg
  8. Fisk og produkter på basis af fisk, undtagen:​
  9. ​​​​fiskegelatine anvendt som bærestof for vitam​in- eller carotenoidpræparater
  10. fiskegelatine eller ægte husblas, der anvendes som klaringsmiddel i øl og vin
  11. Jordnødder og produkter på basis heraf
  12. Soja og produkter på basis af soja, undtagen:
  13. ​fuldstæ​ndig raffineret sojaolie og -fedt
  14. naturlige blandede tocopheroler (E 306), naturligt D-alpha-tocopherol, naturligt D-alpha-tocopherylacetat, naturligt D-alpha-tocopherylsuccinat hidrørende fra soja
  15. plantesteroler og plantesterolestere fremstillet af vegetabilske olier hidrørende fra soj​a
  16. plantestanolestere fremstillet af vegetabilske steroler hidrørende fra soja ​
  17. Mælk og produkter på basis af mælk (herunder laktose), undtagen:
  18. ​​valle, der anvendes til fremstilling af alkoholholdige destillater, herunder landbrugsethanol
  19. la​ctitol
  20. ​​Nødder, dvs. mandler (Amygdalus communis L.), hasselnødder (Corylus avellana), valnødder (Juglans regia), cashewnødder (Anacardium occidentale), pekannødder (Carya illinoiesis (Wangenh.) K. Koch), paranødder (Bertholletia excelsa), pistacienødder (Pistacia vera), queenslandnødder (Macadamia ternifolia) og produkter på basis heraf, undtagen nødder, der anvendes til fremstilling af alkoholholdige drikkedestillater, herunder landbrugsethanol
  21. ​Selleri og produkter på basis af selleri
  22. ​Sennep og produkter på basis af sennep
  23. ​Sesamfrø og produkter på basis af sesamfrø
  24. Svovldioxid og sulfitter i koncentrationer på over 10 mg/kg eller 10 mg/liter som samlet SO­2 skal beregnes for produkter, som de udbydes klar til brug, eller som de er rekonstitueret efter fabrikanternes instrukser
  25. Lupin og produkter på basis af lupin
  26. Bløddyr og produkter på basis af bløddyr

Kilde: Fødevarestyrelsen

– Du føler ubehag og angst, sveder, er bleg og får problemer med at få vejret, fordi luftvejene hæver op. Du bliver svimmel, har meget høj puls, kvalme og mavekramper, kaster op og besvimer. Derefter kan du ufrivilligt komme til at tisse eller få afføring, skriver de om den oplevelse, et allergisk chok forårsaget af indtag af allergener kan give.

Er du selv i tvivl om, om du er allergisk over for noget, kan du blive klogere her: Har jeg allergi?

Powered by Labrador CMS