Ni klubber vendt tilbage

9 af de 12 medstiftende klubber af Super League-projektet er nu atter i selskab med Europas øvrige klubber

Liverpools fans var blandt dem, som højlydt protesterede over klubbens medvirken i Super League-projektet. (Arkivfoto)
Liverpools fans var blandt dem, som højlydt protesterede over klubbens medvirken i Super League-projektet. (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

De ni fodboldklubber, som brød ud af det kontroversielle Super League-projekt få dage efter lanceringen af det, har atter meldt sig under fanerne i ECA, som er sammenligningen af Europas fodboldklubber.

Det meddeler ECA på sin hjemmeside.

Foruden Premier League-klubberne Liverpool, Manchester City, Manchester United, Tottenham, Chelsea og Arsenal drejer det sig om italienske AC Milan og Inter samt Atlético Madrid fra Spanien.

Trak sig 

Sammen med FC Barcelona, Real Madrid og Juventus meldte de ni klubber sig ud af ECA, da de tilbage i april annoncerede etableringen af den lukkede, europæiske liga Super League.

Det storstilede projekt mødte enorm modstand fra så godt som hele fodboldverdenen, og efter blot et par dage trak de seks Premier League-klubber sig fra projektet igen.

De engelske klubbers fans havde demonstreret voldsom modstand mod deltagelsen i den lukkede liga uden om fodboldens almindelige system.

Trak det tilbage

De følgende dage bakkede også Milan, Inter og Atlético Madrid ud, og det er de ni klubber, som nu er taget til nåde i ECA.

Klubberne havde bedt ECA's bestyrelse om at få lov til at trække deres udmeldelse af organisationen tilbage.

 Det har ECA nu imødekommet.

Holder fast

Dermed er Real Madrid, Barcelona og Juventus de eneste, som stadig står uden for fællesskabet og holder fast i, at der skal etableres en lukket europæisk liga.

De tre klubber er derfor fortsat ikke medlem af ECA. De er i stedet i gang med en juridisk tvekamp med Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) om deres ret til at bryde ud og skabe egen liga.

The Super League

The Super League er en planlagt årlig klubfodboldturnering for en udvalgt gruppe på tyve europæiske topfodboldklubber.

Turneringen skal etableres uden om de normale fodboldorganisationer og være rival til eller afløser for UEFA Champions League.

Efter mange års spekulationer om etableringen er en europæisk superliga blev denne turnering skabt i april 2021 af tolv klubber med yderligere tre, der forventes at træde til.

Disse "femten grundlæggere" af turneringen vil blive faste deltagere hvert år samt bestyrere af.

Fem hold vil derudover kunne kvalificere sig hvert år baseret på deres meritter i de nationale ligaer i sæsonen forinden. Ifølge organisationen bag turneringen planlægger man at gå i gang med den "så hurtigt, som det er praktisk muligt", med forhandlinger om at starte i august 2021 eller tidligere.

Florentino Pérez er The Super Leagues første præsident.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS