Netflix-stjerne død af kræft
Skraldemand blev stjerne for en aften
"Queer Eye"-stjernen Tom Jackson er død.
Han blev 63 år.
Han døde af kræft i mandlerne.
Hvem er han?
Du sidder måske og tænker, hvem Søren er Tom Jackson?
Han var med i ét enkelt afsnit af programmet "Queer Eye" på Netflix i 2018, men blev en af programmets mest populære medvirkende nogensinde.
Programmet havde en dansk pendant - "De fantastiske fem", som handler om, at fem homoseksuelle stilikoner skal sætte skik på en mindre bevidst homoseksuel mand.
Tom Jackson var 58 og skraldemand, da han medvirkede i programmet.
Hans livs højdepunkt
I hans dødsannonce fremgår det, at hans medvirken i "Queer Eye" var højdepunktet i hans liv.
Folkene bag programmet har heller ikke glemt ham og mindes ham på Twitter.
it’s with a heavy heart that we say goodbye to a member of our Queer Eye family. Rest in peace, Tom Jackson pic.twitter.com/OiNpT3IneA
— Queer Eye (@QueerEye) March 9, 2023
Tom Jackson fortalte alle han mødte om sine oplevelser i programmet, fremgår det af dødsannoncen.
Derfor har hans familie frabedt sig blomster og beder i stedet om en anden hyldest af Tom.
- Se i stedet "hans" afsnit af "Queer Eye" og hyld ham på den måde, opfordrer familien.