Nedslidte Leif modregnes vildt beløb i efterløn

Citathistorie: Fagbladet 3F.

Siden marts har den 63-årige tømrer Leif Ottosen haft under det halve i indkomst af, hvad han plejer. I marts gik han nemlig på efterløn. Men på grund af hans arbejdsmarkedspension modregnes han hvert år med 48.000 kroner.

Derfor er hans efterløn på godt 13.000 kroner om måneden. Før skat.

– Det er noget svineri overfor os, der har knoklet et langt arbejdsliv, siger Leif Ottosen til Fagbladet 3F.

Selv kom han i lære som 15-årig i 1972 og har arbejdet i 48 år.

Flere knæoperationer har han fået. Et nyt knæ blandt andet. Og tre operationer i skulderen.

– Jeg besluttede mig først endeligt for at gå på efterløn i februar eller marts, for jeg ville egentlig gerne have taget to-tre år mere. Men det nytter bare ikke noget, siger han:

– Reelt var der ikke noget valg på grund af min skulder og mine knæ. Jeg fik også besked hjemmefra, at jeg skulle finde ud af noget. Jeg var jo begyndt at tage piller, også for at sove.

Fik en overraskelse

Leif Ottosen var godt klar over, at han ikke ville få den fulde efterlønssats.

– Vi havde selv regnet på det derhjemme. Men jeg fik alligevel en overraskelse; det var lavere end ventet. Under halvdelen af, hvad jeg tjente før. Vi klarer os, fordi min kone arbejder, og fordi vi har haft vores hus i mange år. Så det hænger sammen, men det er da ingen dans på roser. Der er ikke længere penge til svir, som han siger.

I disse år slår nogle hårdere modregningsregler i efterlønnen igennem. For det første modregnes arbejdsmarkedspension med 64 procent, uanset om pengene udbetales eller ej. Tidligere kunne man desuden udskyde efterløn og undgå modregning, hvis man ikke fik den løbende pension udbetalt.

Samtidig er modregningen for kapitalpension blevet hårdere i dag.

-Nogen græder

Ifølge Dennis Birger Hejl, der er a-kasseleder for 3F BJMF (Bygge, jord og miljø), kommer modregningen som en slem overraskelse for mange.

– Jamen nogen græder og aner ikke, hvad de skal gøre. Andre smider det hele og siger ”så kan det fandeme være lige meget” – så må de jo arbejde videre. Det er folk, som har arbejdet mange år i forvejen. Mange har fysiske skavanker. De har bare ikke råd til at gå på efterløn i dag, siger han.

Den hårdere modregning i efterlønnen stammer fra aftalen om en senere tilbagetrækning fra 2011, som skulle få danskerne til at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet.