Annonce
NBA-spiller stukket ned foran natklub
NBA-spilleren Chris Copeland blev tidligt onsdag morgen sammen med sin kone og en anden kvinde stukket ned ude foran en natklub på Manhattan.
Ifølge det lokale politi blev Copeland, der spiller for Indiana Pacers, stukket i maven, mens hans kone blev skåret i den ene arm og hen over brystet.
Det startede angiveligt med et skænderi mellem Copeland og hans kone, og da en gruppe mænd følte behovet for at blande sig, så eskalerede episoden, og en mand trak en kniv og gik til angreb.
Annonce
Efter den helt store tragedie blev afværget, blev den formodede gerningsmand blev arresteret, mens ofrene blev kørt på hospitalet, hvor de begge meldes i stabil tilstand.
De to Atlanta Hawks-spillere Pero Antic og Thabo Sefolosha blev desuden arresteret for at blokere gerningsstedet, men de er begge blevet løsladt igen, og deres klub har udmeldt, at de selv vil undersøge episoden.