Nazi-tyveri fra Rigsarkivet kan være bestilt arbejde

Besked fundet hos en dømt for tyveri fra Rigsarkivet tyder på, at der lå mere bag forbrydelsen end antaget.

Rigsarkivet er tilsyneladende offer for bestillingsarbejde, da talrige nazi-dokumenter blev stjålet. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

To personer med tilknytning til rockermiljøet blev for tre år siden dømt for et af de mest opsigtsvækkende tyverier i nyere dansk historie.

Men nu bliver der kastet nyt lys over sagen, skriver Berlingske.

Arkivtyvene blev dømt for at stjæle mere end tusinde dokumenter om især danske nazister fra Rigsarkivet af “samlerinteresse”, men et brev fundet hos en af de dømte indikerer nu, at der kan være tale om bestillingsarbejde.

Gennem en årrække listede tyvene flere hyldemeter dokumenter om krigstidens danske nazister ud fra Rigsarkivets læsesal i en udhulet blok.

Ifølge dommen forklarede den ene tiltalte, at han havde stjålet arkivmaterialet, fordi han var interesseret i samlingen. Den anden har fortalt, at materialet skulle bruges som research til en bog om nazisten Kaj Buchard.

Et af beviserne i sagen tyder dog på, at der lå mere bag tyveriet, skriver Berlingske, der har fået aktindsigt i kosterrapporten fra Københavns Politi.

Her bliver det oplistet, hvad betjente fandt ved ransagningen af de dømte mænds adresser, og særligt kosternummer 1209 skiller sig ud.

– 1209: Et stk. A4 papir sendt af [Navn tilbageholdt] til Henrik m.h.p. at Henrik skal fremskaffe dokumenter fra Rigsarkivet, lyder det ifølge avisen.

Efterforsker Bo Hass Jensen fra Københavns Politi kan ikke sige, hvordan politiet tolkede beskeden, men direkte adspurgt kan han ikke afvise, at det har tydet på bestillingsarbejde.

Politiet ved ikke, hvem afsenderen var. Dog var der nogle initialer, som Bo Hass Jensen ikke ønsker at oplyse. Beviset er leveret tilbage til den dømte efter afsoningen.

Martin Magnussen, der er i gang med at skrive en bog om tyveriet, mener, at de nye oplysninger “sætter sagen i et nyt perspektiv”.

– Det er en ny brik i puslespillet, men det stemmer udmærket overens med det samlede billede, jeg har fået af sagen efter to års research. Nemlig at det var meget mere organiseret, end det fremstod under retssagen, og at det ikke kun var samlerinteresse, men også en økonomisk interesse, der lå bag, siger han til Berlingske.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS