Navy SEAL-agent misbruger lille pige og filmer det
Politiet ledte efter beviser på en voldtægt - det, de fandt, var meget værre.
En amerikansk Navy SEAL-agent har misbrugt en femårig pige og filmet det. På hans mobiltelefon har politiet også fundet seksuelle billeder og videoer af andre mindreårige. Han er derfor blevet anholdt og tiltalt på grund af børneporno. Det skriver CBS News.
Greogory Kyle Seerden blev anholdt i forbindelse med en sag, hvor politiet ledte efter beviser på en voldtægt og beslaglagde hans mobil. I stedet fandt de en video, der viser Seerden forulempe en lille pige, der sover.
Nøgne børn i bondage
Efterforskningen startede ved NCIS – flådens efterretningstjeneste. En kvinde havde anklaget Seerden for seksuelt overgreb. Overgrebet fandt sted på et hotelværelse på en militærbase, mens kvinden var beruset.
Flådens efterforskere beslaglagde Seerdens iPhone for at lede efter beviser for kvindens anklager. Det var i den forbindelse, at politiet fandt billeder af unge børn igang med seksuelle handlinger på Seerdens telefon. På telefonen lå der også billeder af mindreårige i bondage.
Efterforskere fandt også fire videoer og et billede, hvor en mand onanerer og forgriber sig på en sovende pige, der kun er fem år gammel. Mandens ansigt kan ikke ses, men data fra videoerne og billedet indikerer, at de er optaget med Seerdens mobil. Ifølge efterforskerne er den lille pige i familie med Seerden.
Seerden blev anholdt den 17. april i Californien. Han er blevet tiltalt for fire forhold, der handler om børneporno, herunder at eje og producere børneporno.
Han risikerer 15 års fængsel, hvis han bliver kendt skyldig i at producere børneporno.