Narko-festival: Så meget har politiet fundet

Trods risiko for blodmangel og nerveskader, ses lattergaspatroner mange steder på Roskilde Festival.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvert evig eneste år popper der en ny by op i danskernes bevidsthed – men kun for en uge. Roskilde Festival gør nemlig pladsen, hvor festivalen bliver holdt, til Danmarks fjerdestørste ‘by’.

Men som i enhver anden storby er der altid nogle, der godt kan lide og eksperimentere og prøve nye ting – og har man gået i en række danske byer i de seneste par år, så er man måske blevet opmærksom på en ny ting, der ligger og flyder i gaderne efter weekendernes strabadser med fester og højt humør.

De små grålige lattergaspatroner er nemlig at finde rigtig mange steder i landet – og her er Roskilde Festivalen altså ingen undtagelse. Rundt omkring i græsset i Roskilde Festivals campingområde ligger tomme lattergaspatroner. På deres vej mod næste koncert kigger festivalgæster, om patronerne stadig er fyldte.

I galleriet øverst kan du se, hvad politiet har fundet på festivalen indtil nu.

Alvorlige konsekvenser

Selv om et højt indtag af lattergas kan have alvorlige konsekvenser i form af blandt andet nerveskader og blodmangel, er lattergas et udbredt rusmiddel på årets Roskilde Festival.

Artiklen fortsætter under videoen.

Det bekræfter festivalens sikkerhedschef, Morten Therkildsen.

– Roskilde Festival er jo Danmarks fjerdestørste “by”, så den tendens, man ser i resten af Danmark, ser man også på Roskilde Festival.

– Lattergas er noget, man benytter i nattelivet, og det gør man så også på Roskilde Festival, siger han til Ritzau.

Onsdag kunne Berlingske fortælle, at Giftlinjen, der rådgiver og vejleder i tilfælde af forgiftning, har oplevet en stigning i antallet af opkald, som omhandler forgiftning fra lattergas.

Powered by Labrador CMS