Når ikke frem til jul

Flere må vente med at få deres julegaver efter den 24., da en webshop er voldsomt presset

Offentliggjort Sidst opdateret

Julegavekunder, som har købt gaver hos webshoppen Unisport risikerer ikke at få deres pakker frem inden jul. 

Det erkender virksomheden nu. Et forsøg på at sikre, at alle pakker nåede frem, er nemlig slået fejl.

 Sådan skriver Finans.dk. 

Ikke prøvet før

Virksomheden besluttede i starten af december at flytte til at større lager, med meget bemanding, men det lader til, at det blev for stor en mundfuld for virksomheden. 

- Vi er bekendt med spidsbelastningsperioder, da vi igennem de sidste snart 20 år har håndteret jul, black friday og slutrunder (fodboldslutrunder, red.), men ikke samtidig, og ikke mens vi samtidig skulle flytte lager, lyder det fra administrerende direktør Michael Burk ifølge mediet. 

Også på Trustpilot har flere kunder udtrykt deres utilfredshed med virksomhedens håndtering af sagen. 

De sidste pakker når først frem efter den 24. december
De sidste pakker når først frem efter den 24. december
Powered by Labrador CMS