Når ansatte dør i ulykker: Derfor slipper virksomheder for straf

Arbejdsgivere går fortsat fri for straf, selv om de har overtrådt arbejdsmiljøloven i forbindelse med, at folk dør på arbejde.

Det sker, fordi Arbejdstilsynet indstiller til politiet, at der ikke skal føres en strafferetlig efterforskning i dødsulykker, hvor der var familiære eller andre nære relationer mellem arbejdsgiveren og den afdøde. Det viser Fagbladet 3F’s aktindsigt hos Arbejdstilsynet og politiet i dødsulykker.

• Særligt farligt arbejde har kostet 12 mennesker livet de seneste år
• På disse job bliver flest danskere dræbt i arbejdsulykker

Flere politikere er utilfredse, for de har indtil nu været overbevist om, at regeringen i december 2015 satte en stopper for denne praksis.

Forelagt sagen skriver beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en e-mail til Fagbladet 3F:

– Det er helt uacceptabelt, hvis Arbejdstilsynet ikke lever op til den praksis, som vi politisk er blevet enige om.

Vil bede om redegørelse

Ministeren oplyser, at han nu vil bede om en redegørelse fra Arbejdstilsynet for at få en forklaring på, om der har været sager efter 1. januar 2016, hvor den aftalte praksis ikke har været fulgt.

– Samtidig vil jeg indskærpe de gældende retningslinjer over for Arbejdstilsynet, skriver Troels Lund Poulsen til Fagbladet 3F.

Fagbladet 3F afslørede i slutningen af 2015, hvordan Arbejdstilsynet siden 1988 havde indstillet til politiet, at en række dødsulykker blev henlagt, fordi der var familiære eller andre nære relationer mellem arbejdsgiveren og den afdøde. På trods af grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven og uden, at arbejdsgiverne fik en bøde eller blev retsforfulgt.

Ifølge daværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) blev 15 dødsulykker og 38 alvorlige arbejdsulykker alene i perioden 2011 til og med 2015 henlagt ud fra den praksis.

Afsløringerne fik ministeren til at ændre praksis, lød det dengang.

Men Arbejdstilsynet har i 2016 – efter mindst to dødsulykker – indstillet til politiet, at arbejdsgiverne skulle slippe uden en straffesag. Selv om der var tale om overtrædelser af arbejdsmiljøloven, der ellers ville koste en bøde på 40.000 kroner til hver af arbejdsgiverne.

I begge tilfælde har politiet fulgt Arbejdstilsynets indstilling om såkaldt tiltalefrafald, hvilket vil sige, at der ikke blev rejst en straffesag.