Næsten udsolgt

En måned inden Royal Run afholdes, har det populære motionsevent med kronprins Frederik i spidsen nu rundet over 90.000 tilmeldte deltagere. Flere værtsbyer har allerede meldt udsolgt

Offentliggjort Sidst opdateret

Med bare én måned til Royal Run har det royale event nu nået over 90.000 tilmeldte deltagere.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund i en pressemeddelelse.

Royal Run foregår i fire helt nye byer, nemlig Herning, Aabenraa, Nyborg og Nykøbing Falster, mens København/Frederiksberg er den eneste genganger.

Udsolgt i København

København har for nylig meldt udsolgt med 40.000 deltagere, mens både Herning og Nykøbing Falster allerede meldte udsolgt tilbage i henholdsvis december og februar.

Aabenraa og Nyborg har stadig omkring henholdsvis 2000 og 1000 startnumre tilbage.

Royal Run er helt udsolgt ved 93.500 tilmeldinger.

Royal Run '22, hvor H.K.H. Kronprins Frederik løb 10 km med H.K.H. Prins Vincent og H.K.H. Prins Christian.
Royal Run '22, hvor H.K.H. Kronprins Frederik løb 10 km med H.K.H. Prins Vincent og H.K.H. Prins Christian.

OM ROYAL RUN

Royal Run afholdes 2. pinsedag, den 29. maj 2023.

Royal Run '23 finder sted i Aabenraa, Herning, Nyborg, Nykøbing Falster og København/Frederiksberg.

Der var tilmeldt 91.732 deltagere til Royal Run '22.

Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet - et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og Trygfonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.

Tilmelding og information: www.royalrun.dk.

Kilde: Danmarks Idrætsforbund
Powered by Labrador CMS