Næsten 800 bådflygtninge er bragt i sikkerhed på Sumatra

Foto: van Damanik/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Lokale fiskere sørgede for at bringe migranter fra Myanmar og Bangladesh i land.

Tæt på 800 mennesker er fredag morgen lokal tid blevet bragt i land på den indonesiske ø Sumatra.

Migranterne, der kommer fra Myanmar og Bangladesh, er midlertidigt blevet indkvarteret i et pakhus på havnen i byen Langsa, der ligger på Aceh-regionens østkyst.

– Omkring 794 mennesker blev fundet (i både, red.) på åbent hav og bragt til land af fiskere ved 05-tiden, siger Khairul Nova fra redningstjenesten i regionen.

600 migranter

Søndag lagde en båd med næsten 600 migranter til i Indonesien.

Tusindvis af migranter befinder sig på både i de sydøstasiatiske farvande. Myndighederne i flere lande i regionerne forsøger at forhindre, at bådene lægger til, og ignorerer opfordringer fra FN om at redde de mange mennesker.

/ritzau/Reuters

Powered by Labrador CMS