Nægtede at 'fake' orgasme

Grådkvalt Jennifer Siebel Newsom udsat for bizar oplevelse i retssalen

Offentliggjort Sidst opdateret

I disse dage er filmmanden Harvey Weinstein, der i forvejen er dømt for voldtægt af to kvinder, på anklagebænken i Los Angeles for en række andre påståede, seksuelle overgreb.

Blandt andet for voldtæt mod den tidligere skuespiller Jennifer Siebel Newsom, der er gift med Californiens guvenør, Gavin Newsom.

Afviste blankt

Og ifølge New York Post har Jennifer Siebel Newsom været udsat for en noget bizar oplevelse i retten.

Hun blev bedt om at simulere en orgasme - men afviste blankt.

- Det gør jeg ikke. Det her er ikke 'When Harry met Sally', sagde hun med reference til filmen fra 1989, hvor Meg Ryan simulerer en orgasme på en restaurant.

Lavede lyde

Anmodningen kom efter Jennifer Siebel Newsom grådkvalt havde fortalt, at hun under det påståede overgreb 'lavede lyde' for hurtigst muligt at få Weinstein til nå klimaks - og således få overgrebet hurtigt afsluttet. 

Ifølge Jennifer Siebel Newsom fandt overgrebet sted i forbindelse med det hun forventede skulle være et forretningsmøde i 2005. 

Jennifer Siebel Newsom
Jennifer Siebel Newsom
Powered by Labrador CMS