Mystiske billeder fundet på mobiltelefon

Politiet efterlyser ejere til en lang række genstande. Blandt andet rav og knive.

Offentliggjort Sidst opdateret

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser ejeren til en rækker koster. Kosterne formodes at stamme fra indbrudskriminalitet i Midt- og Vestjylland.

Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under videoen

I forbindelse med ransagninger i Midt- og Vestjylland har politiet blandt andet fundet nogle koster, der formodes at stamme fra indbrudskriminalitet.

Derudover har politiet også fundet billeder på en telefon af det, man formoder er yderligere koster.

Disse koster har politiet endnu ikke fundet.

Midt- og Vestjyllands Politi håber, at der er en eller flere borgere, der kan genkende kosterne.

Af to grunde: Dels for, at de smykker, knive og mønter, som politiet er i besiddelse af, kan komme retur til rette ejer og dels for at hjælpe med efterforskningen af sagen.

“Hvis du kan genkende nogle af kosterne, kan du kontakte politiet på tlf. 114. Oplys gerne journalnummer 4100-75169-00030-20 ved henvendelse”, skriver politiet.

Powered by Labrador CMS