Mystik omkring kanal-lig: Englændere frygter seriemorder

Rygter om en muligseriemorder i den Engelske by Manchester spreder sig, fori der er fundet bemærkelsesværdigt mange lig i Manchesters mange kanaler og vandveje over en årrække. Foto: Daniel Mortell/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Der er over en årrække fundet bemærkelsesværdigt mange lig i Machester-kanal – flere personer mener, at en seriemorder må stå bag

61 personer er i løbet af seks år dukket døde op i kanalerne i den nordengelske by Manchester. Og et så højt tal kan ikke skyldes uheld og selvmord alene. Det mener en del englændere i hvert fald. Rygter om en mulig seriemorder spreder sig derfor, og på det sociale medier Twitter bliver muligheden debatteret under hashtagget #ThePusher, da en af teorierne går på, at nogle af de omkomne er blevet skubbet i vandet af en ukendt person.

Ifølge The Telegraph er der også en del indbyggere i Manchester, der tror, at en ondsindet person står bag nogle af de mange dødsfald. Flere tilfældige indbyggere siger til avisen, at de ikke mener, at så mange hopper i vandet med vilje eller falder i ved at uheld.

En af de mest fremtrædende personer, der mener, at der sandsynligvis er en morer løs i Manchesters gader, er professor Craig Jackson, der er leder af det psykologiske institut ved Birmingham Universitet.

– Jeg tror helt sikkert ikke, at der er tale om selvmord, for kanaler er ikke populære selvmordssteder. Statistisk set er antallet af lig meget, meget højere end man ville forvente i nogen vandvej, siger han.

Craig Jackson skal mødes med politiet i Manchester for at drøfte sine mistanker, men politiet maner ind til videre spekulationerne i jorden.

– Der er ingen beviser overhovedet, der indikerer, at disse dødsfald er forbundne eller mistænkelige, siger Russ Jackson, der er leder Manchester Politis afdeling for alvorlig kriminalitet.

Han fortæller også, at politiet har samarbejdet med byrådet om at finde ud af hvilke faktorer, der kan spille ind på, at folk kommer galt afsted i kanalerne. Han peger på sikkerhedsforanstaltning som lys, rækværk og alkoholindtag, som faktorer, der kan være med til at forklare de mange dødsfald.

Powered by Labrador CMS