Myndigheder advarer efter skræmmende mange dødsulykker
Høsten er igang. Det ses på de triste statistikker.
Arbejdstilsynet advarer i disse dage landbrugets ansatte om at passe særligt godt på sig selv. Det skriver Dr.dk i forbindelse med høstsæsonen, der er i fuld gang.
I Region Sjælland har to landmænd fået deres ben i klemme for nyligt, og samtidig er det svært ikke at skele til tallene fra 2016, hvor der i landbruget blev anmeldt hele 10 dødsulykker mod tre dødsfald i 2015.
Holger Delfs, der er forbyggelseskonsulent i Arbejdstilsynet, har udtalt sig til DR om sagen:
– Ulykker i arbejdet med dyr og store tunge maskiner går igen, siger han, til Dr.dk.
Maskinerne kører videre
Dr.dk skriver, at ulykkerne typisk sker, når der skal rettes fejl på høstmaskinerne, mens motren går.
– Derfor opfordrer vi stærkt til at sikre, at motoren er standset og stoppet helt, inden man foretager vedligeholdelse og fejlretning, siger Holger Delfs til Dr.dk.
Han håber, at de danske landmænd tager kritikken alvorligt, og formand for Lanboforeningen virker til at være påvirket af tonen fra Arbejdstilsynet.
– Vi skal blive bedre. Det skal ikke være farligt at være landmand. Det gør vi også en indsats for, siger han til DR.dk.
Arbejdstilsynets undersøgelser viser i øvrigt, at kun én ud af fire ulykker i landbruget anmeldes til Arbejdstilsynet.