Annonce
Myanmar holder første frie valg i 25 år
Valgsteder har slået dørene op til en historisk afstemning i det sydøstasiatiske land.
Valgstederne er tidligt søndag morgen lokal tid åbnet i Myanmar.
Der er tale om et historisk parlamentsvalg i det sydøstasiatiske land, der i årtier har været styret af militæret.
Annonce
Indbyggerne i Myanmar kan for første gang siden 1990 stemme på Den Nationale Liga For Demokrati (NLD), som den verdenskendte demokratiforkæmper Aung San Suu Kyi står i spidsen for.
NLD blev frarøvet sejr
I 1990 tog NLD en jordskredssejr, som militæret dog efterfølgende fratog partiet.
Annonce
Ved søndagens valg er NLD’s største modstander det nuværende regeringsparti, USDP, som har opbakning fra militæret.
Valgstederne er åbne fra klokken 6.00 lokal tid til klokken 16.00.
/ritzau/dpa