Muselort i hotel-buffet medfører gigant-bøde

Det blev dyrt. Rigtigt dyrt.

Der blev fundet muselort i en buffet hos Comwell i Middelart. At betale: 30.000 kroner. Foto: Colourbox.
Offentliggjort Sidst opdateret

En buffet på et hotel – eller i det hele taget – kan bestå af mange forskellige ting.

For gæster på Hotel Comwell i Middelfart var en sådan en af slagsen dog nok lige i overkanten af, hvad en buffet skal byde på: Der blev nemlig fundet ‘efterladenskaber’ fra mus i den.

Det var en gæst på hotellet, der kontaktede Fødevarestyrelsen, der altså 12. marts rykkede ud til hotellet. Og her var der nok at tage fat på:

Der er ved tilsyn konstateret spor efter mus i banketsal, hvor der serveres frokostbuffet: På hylde under i mobilt buffetbord er der fundet
ekskrementer, bag teknikskab er der spor efter mus i form af ekskrementer på gulvet.

På tjenergang er der bag reol på gulvet og under reol ekskrementer samt på gulv i hjørne ved køkken/vareelevator under grøn kasse fundet ekskrementer.

Ved vareindlevering i kælder er der ved saltanlæg og beholdere med maskinsæbe fundet ekskrementer langs væggen og under træpaller“, står der i rapporten.

Herefter blev der kasseret en del mad, ligesom der straks blev opsat otte fælder for at fange de uindbudte ‘gæster’.

Kulden er synderen

Simon Verheij er pressechef hos Comwell. Han er overbevist om, at det er kulden, der er skyld i, at musene er trængt ind på hotellet.

Det oplyser han Ekstra Bladet.

– Det er uheldigt og beklageligt. Altså, skadedyr er jo aldrig sjove at få indenfor. De hører til ude i naturen. Heldigvis fandt vi det ikke i nogle madvarer, siger han til bladet.

Det koster nu hotellet i Middelfart en bøde på 30.000 kroner – udover en meget sur smiley, forstås.

Til de nævnte forhold havde hotellet ingen kommentarer.

Restauranten blev åbnet igen efter 24 timer.

Problemer i Aarhus

I oktober 2017 var Comwell i Aarhus uheldig. Her blev cirka 50 personer syge efter at have spist frokost på hotellet.

Det kostede afdelingen i Jyllands hovedstad 40.000 kroner.

Du kan læse Fødevarestyrelsens rapport HER.

Powered by Labrador CMS