Muligt stenkast: Politi afleder trafikken
Politiet efterforsker et muligt stenkast fra motorvejen ved Hatting.
Sydøstjyllands Politi efterforsker et område af Østjyske Motorvej.
En bil har anmeldt, at der er kommet en skade på bilens forrude i forbindelse med et stenkast fra en motorvejsbro.
Det skriver Sydøstjyllands Politi på Twitter.
Politiet undersøger strækningen med hunde.
Trafikken bliver grundet efterforskningen på stedet ledt af og på motorvejen igen ved afkørsel 56B Hatting.
Ifølge vejdirektoratet ledes trafikken af i begge retninger omkring motorvejsbroen.
Sydøstjyllands Politi hører endvidere gerne fra borgere, der kunne have set en person på motorvejsbroen omkring klokken 08.15 torsdag morgen.
Kortvarig afledning af trafik på E45 op over tilkørsel og direkte på igen afkørsel 56B Hatting, Horsens Vi laver hundesøg, da det ikke kan afvises at en skade på forrude i passende bil skyldes stenkast. Har du set person på motorvejbroen ca. kl. 8.15 i dag? Ring 114 nu #politidk pic.twitter.com/glmaBBqjp1
— Sydøstjyllands Politi (@SydOjylPoliti) July 23, 2020