Muhammed-tegninger fylder dagens lederspalter

Finansloven må vige pladsen i onsdagens lederspalter for Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.

Onsdag er det ti år siden, at Jyllands-Posten bragte de nu verdensberømte- og berygtede Muhammed-tegninger.

Flere af de landsdækkende aviser har på lederplads valgt at markere årsdagen for det, der siden kastede Danmark ud i sin værste udenrigspolitiske krise i nyere tid.

Og der er stadig uenighed om, hvorvidt det var en fejl eller ej at publicere tegningerne dengang i efteråret 2005.

Her nogle uddrag fra lederspalterne:

Berlingske: “Trist” jubilæum

Jyllands-Posten mener, at dybden af den debat, “som tegningerne var sat i verden for at rejse, dårligt kan overvurderes … De satte gang i en diskussion om integration, indvandring og islam, om censur og selvcensur og om lovens grænser for ytringsfrihed … Det har desværre vist sig, at ganske mange mennesker i den frie verden ikke sætter ytrings- og religionsfriheden særligt højt”.

Berlingske betegner jubilæet som “trist”.

“Tegningerne er desværre blevet ikoniske verden over. De er kommet til at stå som et symbol på krænkelse af muslimer … Samtidig er de blevet ikoniske for ytringsfrihedsforkæmpere”, hedder det i lederen. Her begrundes det også, hvorfor tegningerne ikke er trykt i avisen i dagens anledning.

“Lad os være ærlige: Det ville både være journalistisk relevant og helt naturligt at bringe tegningerne ved tiårsjubilæet – hvis ikke det var, fordi intet længere er naturligt, når det gælder Muhammed-tegningerne. Så terror og truslen om terror virker”.

Kristeligt Dagblad: Behov for større pragmatisme

Politiken mener, at Jyllands-Postens i sit forsøg på at “slå et slag for ytringsfriheden” kom til at “gå de mørke kræfters ærinde … Vold og terror er naturligvis ikke Jyllands-Postens ansvar, men hvis formålet med tegningerne var at bane vejen for flere og friere ytringer, mislykkedes aktionen”.

Kristeligt Dagblads ansvarshavende chefredaktør, Erik Bjerager, skriver i en kommentar, at ti år efter tegningerne blev trykt, “er det vigtigere end nogensinde at respektere andres tro uden at underkaste sig den. Behovet for at udvise pragmatisme bliver kun større i fremtiden, hvor de religiøse spændinger i samfundet formentlig vil vokse”.

/ritzau/