Mug-pølser tilbagekaldes i hele landet

Der er fundet mug på et parti plantepølser

Plantepølser med mug tilbagekaldes.
Plantepølser med mug tilbagekaldes.
Offentliggjort Sidst opdateret

Pølser af mærket Rømer Vegan økologiske plantepølser sælges i Kvickly-, SuperBrugsen-, Dagli'Brugsen-, Fakta-, Coop365- og Irma-butikker i hele landet.

Men nu er der fundet mug på plantepølserne. 

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Derfor kalder Rømer Vegan Product, som producerer produktet, nu et parti pølser tilbage.

Uegnet til at spise

Virksomheden har konstateret, at der er risiko for mug i pølserne, og mugdannelse gør, at produktet er uegnet som fødevare.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

Powered by Labrador CMS